Der arbejdes særligt med ældrepædagogikken i Ældrefællesskabet, Socialpædagogisk Støtte og Ældreklubben.
Brugeren har optimal indflydelse på eget liv, dvs.
1. Vi anerkender brugerne ved at se, høre og tilkendegive forståelse for deres ønsker og behov
Optimal indflydelse på eget liv, er i udgangspunktet altid, hvad borgerne selv kan overskue at tage stilling til. Vi er opmærksomme på, når de ældre giver udtryk for træthed, og at mange valgmuligheder ikke er så relevante længere.
2. Vi har fokus på brugernes ressourcer – på det de kan!
Vi anerkender og er opmærksomme på borgerens behov og ønsker. Hvilke valg der er vigtige for borgeren og vise anerkendelse for borgerens ønsker og behov.
Vi har fokus på den ældres kompetencer, ressourcer og færdigheder. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at opgaver bliver løst i et væsentligt langsommere tempo end tidligere.
3. Vi anvender og udvikler metoder, der understøtter brugernes udvikling
Vi tilstræber at opretholde borgerens suverænitet ift. boligen. Vi respekterer, at det er et hjem, hvor vi opholder os, når borgeren er hjemme, eller at der foreligger en aftale med borgeren om hjælp til en opgave.
Boligen og det nære afspejler borgeren, som bor der.
Den skal rumme behovet for aktivitet og tilbagetrækning – samtidig med, at der ofte kommer div. hjælpemidler til, og et behov for at indrette boligen, som arbejdsplads for personale.
I det spændingsfelt er det vigtigt at lytte til, og så langt det kan lade sig gøre, opfylde borgerens ønsker.
Det er vigtigt at vi som medarbejdere er opmærksomme på, at vores relation til den ældre ofte får en anden karakter end tidligere.
Fortiden betyder meget. Mennesker, som har kendt dem længe, får stor betydning, f.eks. i forhold til, at fastholde og tale om erindringer.
De mister tilknytningen til deres arbejdsplads, mange pårørende og andre fra netværket er døde, eller meget gamle, og ikke længere i stand til at komme på besøg.
Derfor har det stor betydning at personalet, er opmærksomme på de traditioner der har betydning for den ældre, f.eks. jule- og påske traditioner, ting som førhen blev varetaget af pårørende.
4. Vi er garanter for, at brugeren har ejerskab til egen pædagogisk handleplan
Fokus ændrer sig fra udvikling, til at opretholde indlærte kompetencer og accept af, at livet er under afvikling. Mange bevarer det ungdommelige sind, og er meget gerne med til sang, dans og oplevelser – selvom de fysisk er svækkede. Vi lytter til og hjælper med at formulere ønsker og behov. Men er også garanter for at det er helt ok, at være gammel og træt, og ikke have lyst til, at tage stilling til nyt.
5. Vi sikrer brugerne indflydelse på husmøder i bofællesskaberne, gennem brugerrådet i værestedet LIV og gennem repræsentation i de forskellige aktivitetsgrupper.
Den ældre tilbydes fortsat brugerindflydelse i de relevante fora, men vi lytter til, og accepterer, hvis de ikke har lyst.
Ofte vil det være på husmøder og de små ting, der er aktuelle at have indflydelse på, hvor går fælles turen hen næste gang, hvad skal vi have at spise osv.
Flytning til somatiske plejehjem.
En del af de ældre, som kommer fra egen bolig, flytter i deres sidste år til somatiske plejehjem.
Det giver ofte problemer for den udviklingshæmmede. Hjemmevejlederne har her en vigtig rolle ift. plejehjemmene. Vi er med til at sikre, at den ældre bliver forstået og behandlet som det unikke menneske de er.
Ofte har den ældre nogle systemer som er vigtige for dem, og der er behov for at oplære personalet i, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet, hvordan man omgås den enkelte udviklingshæmmede og hvordan man kan bruge sin kreativitet til at nå borgeren.
Det kan være svært for de ældre udviklingshæmmede, at begå sig blandt ”normale”, og de kan risikere, at få en ”prygelknabe” rolle, som kræver særlig opmærksomhed fra personalet.