Jeg støttende samtaler

Den grundlæggende ide er at understøtte fokuspersonen i at sætte ord på stemninger, følelser og kropsprog. Samtalen giver mulighed for, at fokuspersonen oplever sig som betydningsfuld, at han/hun er noget værd. At der er mulighed for at erkende sig selv som et aktivt handlende menneske med ønsker, drømme og visioner for fremtiden.

Metoden er kendetegnet ved at understøtte fokuspersonen i at finde egne ressourcer, at blive rummet i egne følelser.

Principper i jeg-støttende samtaler:

Jeg-støttende samtaler skal forgå i et neutralt rum. Det er vigtigt at samtalen ikke bliver forstyrret. Tiden kan variere mellem 3 kvarter til en time.

Samtalen skal planlægges over et længere forløb, herunder også tidspunkt for start og afslutning. Det der tales om ved samtalen er fortroligt og kan under ingen omstændigheder forsætte uden for rummet.

Temadagen tager udgangspunkt i jeg-støttende samtalers teori og metoder.

Målet er, at du som samtalepartner via din viden, empati og teori, kan give fokuspersonen fuld opmærksomhed, således at personen føler sig set, hørt og forstået. Som samtalepartner vil du via tillærte metoder få redskaber til fagligt og personligt at kunne tåle, have opmærksomhed på og få respekt for, hvornår fokuspersonen er klar eller ikke klar til at tale om det, der gør ondt.

Med afsæt i den teoretiske ramme faciliteters fokuspersonen til selv at finde frem til konkrete og brugbare løsningsforslag set fra forskellige perspektiver, således at fokuspersonen kan handle ud fra sin problemstilling.

Undervisningen er anerkendende. Fokus er, at der øves og trænes i respekt og anerkendelse i fokuspersonens tempo og formående, herunder at fokuspersonen er ekspert i eget liv, og du kan måske lære noget, hvis du tør. I undervisningen vil der indgå teori, metoder - og så træning, træning, træning i hverdags eksempler.